Sabatten minder os om, at Gud invitere os til at stoppe. Faktisk er det mere end en invitation – det er en befaling. Wayne Muller siger meget klogt: ”Vi stopper, fordi tiden er inde til at stoppe. Sabbat kræver overgivelse. Hvis vi kun stopper, når vi er færdige (vores e-mails, vores projekter) vil vi aldrig stoppe – fordi vores arbejde er aldrig fuldstændig færdigt.”

Eugene Petersen observerer, at intet andet end kraften i en befaling har magt til at få os til at stoppe. I 2 Mosebog 20, 9-11: siger Gud: ”I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den”.
Her ser vi, at der er givet vejledning om sabatten eller hviledagen fra skabelsens begyndelse, en rytme, der stammer helt tilbage fra tiden før både jødedommen og kristendommen. At holde sabbat er ikke bare et godt råd til dig, for at du kan leve et velafbalanceret liv. Det er en praksis, som er knyttet til skabelsesordenen.

Sabbat som et svar til vores kultur med travlhed
Sabbat som det grundliggende i en leveregel giver dig lov til at holde op med din travlhed og bare være til. Frit gengivet efter Mark Twain. “Vores travlhed er som vejret. Alle klager over det, men ingen gør noget ved det.” I stedet for at klage over vores travlhed eller antage, at det bare er en del af livet, er vi nødt til at spørge os selv, hvorfor vi har så travlt. Sabatten hjælper til, at vi stiller spørgsmål til vores formodninger.
Sandheden er, at vi måske har travlt, fordi vi føler et behov for at bevise vores værdi. Sabbat giver os en mulighed for at slippe væk fra trædemøllen og lytte til den stemme, som fortæller os, at vi er elsket af Gud. Sabatten helbreder vores trang til at måle os selv på, hvad vi udretter, hvem vi kender, og den indflydelse, vi har. Sabbat sætter os i stand til at definere os selv mindre ud fra, hvad vi udretter, og mere som elskede døtre og sønner af Gud. Når vi bliver opmærksomme på, hvor meget vi er værdsatte som Guds børn, vokser vi i vores tillid til Gud.

Sabatten tilbydes os som et “fristed i tid”. Når vi holder sabbat, udtrykker vi vores kærlighed til Gud ved at stole på, at han vil sørge for os, endog mens vi hviler.
Vi lærer, at selv om Gud ikke sover, kan vi gøre det. Når vi forstår, at Gud sørger for os, mens vi sover, er vi fri til at leve med mindre ængstelse. Vi arbejder ud fra en hvilestilling I stedet for at have desperate behov for at hvile fra vores arbejde.
Vi er mennesker, der er, ikke mennesker der gør.

– uddrag fra bogen ”Gud mit alt” med forfatteren Ken Shigematsu